PRODUKTION > Produktionsgruppen

Produktion under forandring

Udvalg for Produktion

Udvalg for produktion blev etableret i sin nuværende form i begyndelsen af 1990'erne som en fortsættelse af det daværende udvalg for computer integreret produktion. Gruppen har siden koncentreret sin indsats på planlægning og afvikling af årlige konferencer med fokus på visioner, strategier og praktiske resultater inden for udvikling af produktion og logistik, samt virksomhedsbesøg og -præsentation i tilknytning til konferencerne.

Ideen med konferencerne har bl.a. været at kunne inspirere deltagerne ved at
• diskutere den aktuelle udvikling i dansk industri
• præsentere initiativer og projekter m.v.
• skabe netværk og kontakt mellem personer med interesse og ansvar for produktion og logistik.

Mange repræsentanter fra medlemskredsen har været aktive siden gruppens start i begyndelsen af 90-erne.
Blandt institutterne er det bl.a. Aalborg Universitet (Institut for Produktion), Syddansk Universitet (Mads Clausen Instituttet), Danmarks Tekniske Universitet (Institut for Produktion og Ledelse og IPU Produktion).

I forbindelse med de årlige produktionskonferencer har der været besøg hos følgende virksomheder: Lego A/S, Lindøværftet, Bang & Olufsen A/S, Grundfos A/S, Danfoss, Aalborg Universitet, Vestas Wind Systems A/S og Coloplast A/S. I forbindelse med ERFA-arrangementer har der været afholdt møder hos Linak A/S, Hydro Aluminium Structures i Tønder, Vestas A/S, Bang og Olufsen A/S og Martin A/S.

Indlæg på produktionskonferencerne er bl.a. givet af repræsentanter fra en lang række af medlemsvirksomhederne samt andre inden- og udenlandske personer med særlig viden inden for produktionstemaet.

Læs mere om de enkelte arrangementer under linket "Tidligere møder".

 

Samvær under mødepause