Industri 4.0 - den digitale fremtid i produktionsvirksomheder?
14. marts 2018
Teknologisk Institut, Aarhus
Industri 4.0 giver mulighed for at styrke konkurrenceevnen i produktionsvirksomheder via nye digitaliseringsteknologier, der kan integrere en langt større del af alle systemer og forretningsprocesser. Resultatet er, at virksomhederne får en meget større intelligent understøtning af egen drift og forretningsudvikling.
Men hvordan kommer man som virksomhed i gang med Industri 4.0, og hvilke udfordringer løber man ind i? De spørgsmål får man svar på på temadagen Industri 4.0 - den digitale fremtid i produktionsvirksomheder?, hvor man vil blive mødt af erfarne oplægsholdere, der giver konkrete bud på, hvordan man bedst muligt starter en implementeringsproces i sin egen virksomhed.
|
|
09:00 – 09:30
|
Registrering
|
09:30 – 09:40
|
Velkomst |
09:40 – 10:25
|
Industriel opgradering med Industri 4.0: Hvad betyder det, og hvordan kommer man i gang?
Rasmus Hasle, Faglig leder, Teknologisk Institut
Begrebet Industri 4.0 (I4.0) er kommet for at blive, men hvad er det, og hvad kan det reelt bruges til?
Dette oplæg giver en kort introduktion til I4.0 og belyser nogle af de perspektiver, der bliver mulige ved anvende den teknologi som ligger under I4.0- paraplyen. Afslutningsvis berøreres spørgsmålet om, hvordan danske virksomheder kommer i gang med at lave I4.0 relaterede løsninger og produkter.
Rasmus Hasle arbejder i krydsfeltet mellem avancerede kommercielle løsninger og state-of-the-art forskning. Hans fokus er på digital transformation i den danske og europæiske industri igennem teknologier inden for kunstig intelligens, Big Data og Smart Production.
|
10:25 – 11:00
|
Digitalisering: Hvad betyder det for virksomheder og medarbejdere?
Arne Bilberg og Erik Skov Madsen, Lektorer, Syddansk Universitet
Dette indlæg omhandler de tekniske muligheder, som digitaliseringen åbner dørene til i form af nye forretningsmuligheder og ændrede jobs. Med udgangspunkt i erfaringer fra Smart Factory projekter vil det også blive diskuteret, hvad automatisering og digitalisering betyde for medarbejdere og virksomheder. Hvilke kompetencer og roller ses i den smarte fabrik, hvor samspillet mellem teknologi og mennesker er i fokus?
Arne Bilberg er Lektor PhD på SDU Mads Clausen Instituttet. Forsker i fremtidens Smarte Fabrik baseret på lean automatisering og digitalisering fra industri 4.0. Er en brobygger mellem universitet og industrien med fokus på det tekniske, organisatoriske og den samfundsmæssige side af den smarte fabrik.
Erik Skov Madsen er lektor, ph.d., på SDU Centre for Sustainable Supply Chain Engineering ved Syddansk Universitet og forsker i vedligeholdelse af produktionsudstyr og håndtering af viden (Knowledge Management) med fokus på Industri 4.0. Erik Skov Madsen trækker i sin forskning på en blandet baggrund både med ledelse i det private erhvervsliv og i form af at være uddannet maskinmester og maskinarbejder.
|
11:00 – 11:15
|
Pause |
11:15 – 11:50
|
Digital transformation i praksis - hvordan kommer man rigtigt i gang
Jan Overgaard, Sektionsleder for digitalisering i Robotcenteret, Teknologisk Institut
Mange produktionsvirksomheders tilgang til Industri 4.0 er, at der skal igangsætte dataopsamling – gerne store mængder, indkøbes avanceret udstyr og implementeres nye digitale og/eller automatiseringsløsninger. Tanken kan være rigtig, men flere produktionsvirksomheder glemmer at se på deres forretning generelt – hvor kan de nye muligheder give værdi for netop deres virksomhed. Med erfaring fra flere SMV´er kommer indlægget med gode råd til, hvad produktionsvirksomheder med fordel kan overveje og gennemgå for at opnå en optimal tilgang og implementering af digitale løsninger, som giver værdi for virksomheden og kan måles på bundlinjen.
Jan Overgaard arbejder med at hjælpe danske SMV’er med den digitale omstilling. Han har arbejdet med dette område i samtlige 9 år på Teknologisk Institut, hvor han også er leder for Innovationscenter for eBusiness (IBIZ-Center). Jan koordinerer IBIZ-Centrets aktiviteter og samarbejdet med netværket af partnere i hele landet om at styrke digitalisering i små og mellemstore danske virksomheder.
|
11:50 – 12:25
|
Udviklingen af fremtidens fabrik
Ulrich Hedegaard Brorson, Senior Manager, Grundfos
Grundfos har igennem den seneste tid arbejdet med emnet "fremtidens fabrik". Omdrejningspunktet har været en mængde piloter, der skulle give indsigt og læring. Piloterne har bl.a. fokuseret på virtual og augmented reality, autonome og kollaborative robotter, data fra opsamling til analyse samt 3D print. Indlægget vil med udgangspunkt i dette arbejde præsentere, hvordan Grundfos arbejder med "fremtidens fabrik" og give et indblik i de læringer, der er opnået gennem det seneste år.
Ulrich Brorson er uddannet civilingeniør og har arbejdet med teknologiudvikling inden for produktion i 7 år. Der seneste år har han haft ansvaret for digitaliseringen af Grundfos’ produktion.
|
12:25 - 13:15
|
Frokost
|
13:15 – 13:50
|
Augmented reality interfaces til additiv fremstilling samt produktions- og procesmiljøer
David Bue Pedersen, Seniorforsker, DTU
Augmented Reality er spået til at blive et værktøj der i produktions- og procesmiljøer vil skabe langt mere effektive interfaces mellem medarbejderen og miljøet. Augmented Reality bliver ofte demonstreret som et værktøj til oplæring af nye medarbejdere samt et værktøj til at hjælpe under montage og service opgaver. Teknologien kan dog bruges i mange flere henseender, og i denne præsentation vil der blive sat fokus på, hvordan Augmented Reality kan bruges af produktionsingeniøren til at overvåge og forstå komplicerede digitale processer som for eksempel Additiv Fremstilling (3D print).
|
13:50 – 14:25
|
Industri 4.0 light
David Grube Hansen, PhD studerende og Filip Grube Hansen, Syddansk Universitet
Forskningen i I4.0 er eksploderet med tusindvis af artikler, der beskriver I4.0 i store virksomheder, hvorimod antallet af artikler rettet SMV’er end ikke når 100. Vores arbejde med automation er målrettet SMV’er og handler om, hvordan I4.0 kan se ud i mindre virksomheder. Vi vil her give et bud på hvordan SMV’er kan begynde at implementere elementer fra I4.0 så de kan høste erfaringer og gevinster fra de nye teknologier. Selvom mange ikke hopper direkte på toget, så kan vi i det mindste hjælpe dem på skinnerne, så de har muligheden for at følge efter.
David Grube Hansen er industrielektriker, køleteknikker, civilingeniør i Innovation and Business og nu Phd-studerende. Han har arbejdet i industrien i en årrække, men har igennem de sidste 6 år arbejdet med fremtidig produktion ved Linak, LEGO og mange andre SMVere.
Filip Grube Hansen er elektriker, maskinmester, teknisk leder og nu projektansat ved SDU. Han har arbejdet i industrien i en årrække indenfor drift, vedligehold, optimering, og projektledelse i forbindelse med automatiske anlæg.
|
14:25 – 14:40
|
Pause
|
14:40 – 15:15
|
Cyber-fysiske systemer og big data til smart produktion
Kim Guldstrand Larsen, Professor, Aalborg Universitet
Cyber-Fysiske Systemer (CPS) beskriver systemer hvor software, big data, maskinlæringsalgoritmer, dedikeret hardware, sensorer og netværk tilsammen skal monitorere og optimere en kompleks fysisk virkelighed, f.eks. et produktionssystem. Centret DiCyPS (www.dicyps.dk) arbejder med data-intensive cyber-fysiske systemer med henblik på at skabe smartere og mere brugervenlige løsninger for samfundet og den enkelte. I foredraget vil Kim G Larsen skitsere generelle trends indenfor CPS og Big Data samt give en række konkrete eksempler på generiske resultater fra DiCyPS målrettet energi og transport og påpege hvorledes disse kan overføres til fremtidens smart produktion.
Kim Guldstrand Larsen er Professor i datalogi ved Aalborg Universitet, hvor han for tiden leder Innovationsfondscentret DiCyPS: Data-Intensive Cyber-Physical Systems. Kim Guldstrand Larsen fik Grundfos Prisen 2016 for sine bidrag til Digitalisering. Kim Guldstrand Larsen er ligeledes direktør for innovationsnetværket InfinIT og har været sparringspartner for FORSK2025 temaet ” Danmark som digitalt foregangsland”. |
15:15 – 15:30
|
Afrunding
|
|
|